IMG_0868

MySir Hundeosteopati og hundefysioterapi er en del af MySir Osteopati og fysioterapi og Hesteakademiet. MySir Hundeosteopati og hundefysioterapi tilbyder behandling til din hund inden for felterne osteopati, fysioterapi, massage og akupunktur.

Hvad er osteopati?

Osteo – ordet stammer fra græsk, og betyder ”ben”, “knogle” eller ”struktur”.
Pati – ordet stammer fra det græske ”Patos” og betyder ”lidelse”, “sygdom” eller ”smerte”.
Osteopatien har sin oprindelse i USA tilbage i 1892 af Dr. Andrew Taylor Still (1828-1917). Han syntes, at der manglede en måde at diagnosticere folks symptomer på og behandle efterfølgene behandle dem effektivt. Efter en del forskning udviklede han behandlingsformen osteopati.
Osteopati kaldes også for manuel medicin, da behandleren udelukkende bruger hænderne til at behandle med. Tankegangen bag teknikkerne og behandlingen bunder i en detaljeret viden i anatomi, fysiologi, embryologi, neurologi, biomekanik, patologi samt organlære.
Osteopatens job er at forsøge at skabe balance i kroppens systemer, så kroppen har de bedste muligheder for at hele sig selv. Dermed genoprettes kroppens naturlige funktion.

Osteopatens job er at fokusere på at finde årsagen bag symptomerne.

”Search for the disorder:
Find it – Fix it – Leave it and nature will do the rest.
If you remove the cause recovery will follow.”

Citat fra A. Taylor Still