Hestefysioterapeut uddannelse – Uddannelsesstart d. 16 nobember 2020

Hestefysioterapeut

Hestefysioterapeut uddannelse med kursusstart d. 16.11.2020.  Alle dage er mødetid fra kl. 9 hvor vi slutter mellem kl. 16 og kl. 17. Der gøres opmærksom på at undervisningen foregår på engelsk, såfremt der bare er én udenlandsk deltager.

Der er et tilmeldingsgebyr på kr. 1.500,- ved tilmelding på uddannelsen. Modulerne betales herefter enkeltvis og faktureres ca. 14 dage før hver modulstart.

Se det fulde program her: Uddannelse Equine Diplomated Physiotherapist (EDP) 2020.

Uddannelsen:
Selve uddannelsen til Hestefysioterapeut er modulopdelt, hvor der startes fra basis med Anatomi og Fysiologi, hvorefter der fyldes mere og mere i “værktøjskassen” i de efterfølgende moduler.

Der må påtænkes en del hjemmearbejde – både i det teoretiske, men også i det praktiske.

Der undervises på Hesteakademiet på adressen Thostrupvej 15 8881 Thorsø.

Derudover kan alt omkring de praktiske øvelser, i de enkelte moduler, foregå andre steder samt i staldene omkring Jysk Væddeløbsbane i Århus.

Når undervisningen foregår andre steder end på Hesteakademiet, bedes I venligst medbringe madpakker, samt tøj og sko efter vejrforholdene.

Når undervisningen forgår på Hesteakademiet, vil der være kaffe og te ad libitum og der vil blive serveret en sandwich og salat til frokost.

Der tages forbehold for ændringer.

For at sikre dig en plads på Hestefysioterapeut uddannelsen, tilmeld dig hurtigst muligt.

Alle tilmeldinger skal ske til Hesteakademiet med angivelse af fulde navn, adresse, telefonnummer samt e-mailadresse.

Med venlig hilsen Hesteakademiet v/ Gitte A. Søby

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *